Nasal gastroskopi


Gastroskopi er en kikkertundersøgelse af spiserør, mavesæk og tolvfingertarm.  Nasal gastroskopi repræsenterer den allernyeste udvikling og er den mest skånsomme metode.

Nasalgastroskopet, der har en diameter på blot 4.9 mm, indføres via et næsebor. Undersøgelsen giver et præcist billede af det indvendige af de nævnte organer og kan påvise årsager til synkebesvær, mavesmerter, halsbrand m.v.  Samtidig er det muligt (og smertefrit) at tage vævsprøver til mikroskopisk og bakteriologisk undersøgelse (Helicobakter).

Undersøgelse laves med digital video teknik og du kan, hvis du har lyst, selv følge med på TV skærmen.


Forberedelse

En fyldt mave kan ikke undersøges. Du må derfor hverken spise eller drikke 4 timer før undersøgelsen. Undgå store måltider og især mælkeprodukter på undersøgelsesdagen. Nødvendig medicin må indtages med et glas vand.


Undersøgelsen

Næsen bedøves med en klar gel (Xylocain). Man bedøver begge næsebor for at kunne vælge det hvor der er bedst plads, idet pladsforholdene hele tiden ændrer sig. Under selve undersøgelsen ligger du på venstre side. Efter indføring gennem næsen bliver du bedt om at synke hvorefter skopet nemt passerer ned

i spiserøret. Herefter synker du hvis du selv har behov herfor. Under undersøgelsen har du ”fri” mund, så vejrtrækningen er ubesværet og du kan tale normalt. 

Undersøgelsen varer sjældent over 5 minutter. Mavesækken er hos den fastende tom og sammenfalden. For at kunne se noget blæses lidt luft i mavesækken. Det kan give bøvsetrang som gerne må undertrykkes under undersøgelsen. Hos ganske få er der ikke tilstrækkelig plads i næsen. I disse tilfælde indføres skopet gennem munden. Dette kræver ikke yderligere bedøvelse. 


Efter undersøgelsen

På grund af lokalbedøvelsen i halsen er der en lille risiko for at få mad og drikke i "den gale hals". Men allerede efter 20 minutter må du spise og drikke igen. Start med lidt vand. 


Er undersøgelsen farlig?

Komplikationer forekommer, men er i rutinerede hænder så sjældne at der ikke er grund til bekymring. 


Kontakt

Er der spørgsmål i øvrigt, ring da på klinikken - 39 64 01 25 – i telefontiden mandag til

torsdag  klokken 9-12 og 13-14.

Eller benyt e-mail mail@kirurgen.dk.

Efter undersøgelse udleveres akutnummer 


Vejledning i PDF format


Bahir Hadi 2012





© Bahir Hadi 2012